Radonsikring

Radonsikring beskytter dit hjem mod den usynlige, lugtfrie radioaktive gas radon, som kan trænge op fra jorden gennem små revner og rørgennemføringer. Overvej radonsikring, hvis du vil have et sundere indeklima, ro i maven og et mere værdifuldt hus. Få tre uforpligtende tilbud fra specialister, så du kan sammenligne pris, metode og tidshorisont — og komme trygt i mål.

Hvad koster radonsikring?

De fleste private projekter lander mellem 15.000–60.000 kr., afhængig af om der er behov for radonsug, radonbrønd, tætning og/eller radonmembran. Som tommelfingerregel ligger løsninger i 120–350 kr./m² alt efter metode, husets konstruktion og tilgængelighed.

Priserne dækker typisk materialer, arbejdstid og el-tilslutning; særlige forhold som skjult rørføring eller reetablering af gulve kan give tillæg. Uden dokumentation risikerer du at betale to gange, hvis effekten udebliver.

Konkrete priseksempler på radonsikring

Radonsikring Pris pr. m² Samlet pris
Radonsug i eksisterende hus (ca. 130 m²) ca. 140–270 kr./m² 18.000–35.000 kr.
Radonmembran under nyt terrændæk (ca. 140 m²) ca. 180–350 kr./m² 25.000–49.000 kr.
Radonbrønd med rørføring (ca. 150 m²) ca. 120–220 kr./m² 18.000–33.000 kr.

Hvad påvirker prisen på radonsikring?

Flere forhold driver prisen på radonsikring; kender du dem, kan du sammenligne tilbud og undgå dyre overraskelser.

  • Niveauet af radon: Jo højere målt koncentration, desto mere effektiv (og ofte dyrere) løsning skal der til.
  • Husets konstruktion: Terrændæk, kælder, gulvopbygning og om der er kapillarbrydende lag påvirker metode og tidsforbrug.
  • Tilgængelighed og arbejdstid: Trange krybekældre, massiv beton og mange rørgennemføringer øger omkostningen.
  • Valg af metode: Radonsug, radonbrønd, membran og/eller ventilation har forskellige prisniveauer og drift.
  • Drift og energi: Ventilator til radonsug bruger strøm (typisk 150–400 kWh/år), og filter/tilsyn kan lægges oveni.

En dygtig entreprenør vil ofte kombinere metoder for at få prisen ned og effekten op, f.eks. et enkelt radonsug suppleret med målrettet tætning. Overses tilgængelighed, kan ekstra boring og rørføring løbe op.

Radonsikring: hvornår er det nødvendigt?

Radonsikring er relevant, når radonniveauet i boligen overstiger de anbefalede grænser, eller hvis huset ligger i et område med gennemtrængelig jord og historisk forhøjede værdier. Du bør også overveje radonsikring ved ombygning, når gulve åbnes, eller hvis der etableres nye gennemføringer til vand, afløb eller gulvvarme.

Forestil dig en familie med børneværelser i kælderniveau: Morgenkvalme og tung luft kan være daglige tegn på radonproblemer. Med radonsikring sænkes niveauet, og indeklimaet bliver mærkbart lettere. Kældre, tilbygninger på sandet jord og revnet sokkel er klassiske risici; uden indsats stiger niveauet ofte i stille, kolde perioder.

Radonmåling før radonsikring

Målingen er kompasset: Den sikrer korrekt dimensionering — for lille virker ikke, for stor koster unødigt.

Start altid med at måle. Den mest pålidelige metode er sporfilmsmålere, som ligger i boligen i mindst et par måneder, gerne i fyringssæsonen, hvor undertrykket er størst. Har du brug for et hurtigt overblik, kan en elektronisk sensor give en indikation på få dage, men den bør følges op af en længere måling før endelig beslutning.

Placér mindst to målere på de primære opholdsplan i rum, hvor familien opholder sig mest. Flere målepunkter afdækker, om problemet er lokalt (fx ved bryggersgulvet) eller generelt i hele huset. Placér målerne 1–2 m over gulv og væk fra vinduer, varme og sol for at undgå skæve resultater.

Radonsikring i eksisterende huse: metoder, der virker

Den rigtige løsning afhænger af måleresultaterne og husets opbygning. Her er de mest brugte metoder — ofte kombineres 2–3 tiltag for at sikre varig effekt og god komfort.

  • Radonsug (undertryksventilation under gulv): En lille ventilator skaber undertryk under betondækket og trækker radon væk fra huset gennem et rør til det fri. Giver hurtig, stabil reduktion; uden sug kan husets undertryk fortsat trække radon op.
  • Radonbrønd: Et rør eller en brønd i det kapillarbrydende lag opsamler jordluft; kan køre passivt eller med ventilator for højere effekt. God forberedelse; uden aktiv ventilation er effekten ofte begrænset ved høje niveauer.
  • Tætning af utætheder: Revner, dilatationsfuger, sokkelovergange og rørgennemføringer tætnes med egnede produkter, så gas ikke finder vej op. Stopper lækager; uden tætning finder gassen nye veje ind.
  • Radonmembran ved gulvudskiftning: En tæt folie svejses/klebes under gulvet med omhyggelige samlinger og manschetter omkring rør. Virker kun med omhyggelige samlinger; sjusk giver skjulte lækager.
  • Balancering af ventilation: Justering af ventilation, så huset ikke skaber unødigt undertryk, der suger jordluft ind. Stabiliserer tryk; uden balance kan udsugning forværre problemet.

Et typisk forløb kan være ét radonsug etableret i bryggers med skjult rørføring op til tag, suppleret af tætning ved afløbsrør i gulvet. På få timer falder radonniveauet markant, og støj fra ventilatoren minimeres ved korrekt placering og vibrationstæmpning.

Radonsikring i nybyggeri og ved ombygning

I nybyggeri er radonsikring standard, og det er langt billigere at gøre rigtigt fra start end at eftermontere. Det handler om en tæt og kontinuerlig radonspærre (membran), forberedte rørføringer til en fremtidig radonbrønd samt gennemtænkte detaljer ved sokkel, rør og samlinger.

Ved større ombygning, hvor gulve åbnes, kan du udlægge ny membran og samtidig indbygge rør til en radonbrønd. Investeringen er beskeden i forhold til komfort og tryghed — og bliver en klar salgsfordel den dag huset skal sælges.

Radonsikring: trin-for-trin forløb

Et overskueligt forløb sikrer, at du får effekt med mindst muligt indgreb i hverdagen. Tidsforbrug og pris afhænger af metode og adgangsforhold. Boring støver lidt, men afdækning og punktudsug begrænser generne.

  1. Måling og screening: Sporfilm i 2–3 måneder for et sikkert udgangspunkt, suppleret af hurtige indikationer hvis ønsket.
  2. Plan og tilbud: Gennemgang af konstruktioner, valg af metode og fast tilbud med klar afgrænsning.
  3. Etablering: Boringen til radonsug/radonbrønd, tætning og eventuel membran. Ofte 1–2 arbejdsdage.
  4. Indregulering: Ventilator justeres, så undertrykket under gulvet er stabilt uden unødigt energiforbrug.
  5. Kontrolmåling: Sporfilm igen for at dokumentere effekten og sikre, at niveauet er stabilt lavt.
  6. Drift og tilsyn: Årligt eftersyn og evt. filterkontrol. Energiforbrug holdes nede med tidsstyring eller lavenergiventilator.

Kravet om kontrolmåling er ikke kun formalitet — det er din sikkerhed for, at løsningen virker gennem hele sæsonen.

Radonsikring og sundhed: konsekvenser ved at vente

Radon øger risikoen for lungekræft, og risikoen er højere for rygere. Du kan hverken se eller lugte radon, men den samler sig i stillestående luft ved gulv og i rum med lavt luftskifte. Et par måneder med forhøjet niveau kan være nok til at give gener som hovedpine og træthed — men den alvorlige risiko er langtidseffekten, som ingen ønsker at gamble med.

Scenarie: Du renoverer badeværelse og tætner mekanisk udsugning hårdt. Huset kommer i undertryk, og radon trækkes op gennem bryggersgulvet. En simpel indregulering af ventilation eller et lille radonsug kunne have forhindret det fra dag ét.

Typiske fejl ved radonsikring – og hvordan du undgår dem

Der er få, men vigtige, faldgruber. Kender du dem, sparer du både tid og penge og undgår at jagte symptomer i stedet for årsager.

  • For få målepunkter: Ét rum kan se fint ud, mens et andet er kritisk. Mål altid flere steder.
  • Kun ventilation som “lappeløsning”: Øget udsugning kan skabe undertryk og trække mere radon ind, hvis kilden ikke håndteres.
  • Dårlige samlinger i membran: En radonmembran er kun så god som sine svejsninger og manchetter omkring rør.
  • Forkert placeret ventilator: Støj og vibrationer kan undgås med korrekt placering, lydfælder og elastiske ophæng.
  • Ingen kontrolmåling: Uden dokumentation aner du ikke, om radonniveauet er fastholdt over tid.

Vælg en fagperson, der både kan udføre arbejdet og dokumentere, at det virker — og som rådgiver om balancen mellem tæthed og ventilation.

Radonsikring og bygningsfysik: luftskifte, undertryk og tæthed

Radon følger luftens mindste smutveje. Vind og “skorstenseffekten” (varm luft stiger og skaber undertryk ved gulv) trækker jordluft ind, hvor huset er svagest. Derfor virker radonsug: Det skaber et kontrolleret undertryk under gulvet, så jordluften vælger røret og ikke boligen. Samtidig skal huset være tæt nok til, at undertrykket arbejder for dig og ikke imod dig.

Små tiltag som tætte gulvafløb, fleksible manchetter og elastiske fuger omkring rør er ofte det, der gør forskellen mellem “næsten” og “faktisk” løst problem. En røgtest ved gulvfuger afslører utætheder, som ellers er usynlige.

Myter og fakta om radonsikring

Misforståelser koster. Her er hurtige afklaringer, som gør dine beslutninger skarpere.

  • “Jeg har nyt hus, så radon er ikke et problem”: Selv i nye huse kan detaljer svigte; en simpel måling er billig forsikring.
  • “Et åbent vindue løser det”: Midlertidigt ja, men upraktisk og dyrt i længden — og virker dårligt om natten og om vinteren.
  • “Radonsug larmer altid”: Korrekt placeret og vibrationsdæmpet er støjen minimal og ofte uhørlig indendørs.
  • “Membran alene er nok i gamle huse”: Uden trykstyring (radonsug/brønd) slipper radon ofte udenom via revner.
  • “Det bruger for meget strøm”: En lille ventilator bruger ofte mindre end et køleskab; styring kan sænke forbruget yderligere.

En løsning, der kombinerer tætning med trykstyring, giver oftest lavt radonniveau med lavt energiforbrug og høj driftssikkerhed.

FAQ om radonsikring

Nedenfor finder du korte svar på de spørgsmål, vi oftest møder hos boligejere. Brug dem som pejlemærker — din konkrete løsning skal altid baseres på måling og faglig vurdering.

  • Hvor hurtigt virker radonsikring? De fleste ser effekt samme dag, radonsuget tændes. Dokumentation sker efter kontrolmåling over et par måneder.
  • Kan jeg selv radonsikre? Mindre tætninger kan du klare, men boring, membran og indregulering bør udføres af fagfolk for at sikre varig effekt.
  • Hvor skal radonsuget placeres? Typisk i bryggers, teknikrum eller udendørs kasse; vigtigst er kort rørføring, frostfri placering og lavt støjniveau.
  • Hjælper gulvvarme mod radon? Nej. Gulvvarme ændrer ikke undertrykket, som er det, der driver radon op.
  • Skal jeg måle igen efter radonsikring? Ja, kontrolmåling er nødvendig for at dokumentere, at niveauet er stabilt lavt over tid.
  • Kan en radonbrønd være passiv? Ja, men ved højere niveauer kræves ofte en ventilator for at skabe tilstrækkeligt undertryk.
  • Påvirker radonsikring boligværdien? Et dokumenteret lavt radonniveau er et stærkt salgsargument og kan afværge prisnedslag ved salg.

Har du særlige forhold som krybekælder, naturstensfundament eller flere tilbygninger, er en kombinationsløsning næsten altid vejen frem.

Få tre uforpligtende tilbud på radonsikring

Vil du hurtigt fra bekymring til dokumenteret lavt radonniveau? Bestil tre uforpligtende tilbud på radonsikring fra erfarne fagfolk. Du får skarp pris, metodebeskrivelse og tidsplan — og kan vælge den løsning, der passer bedst til dit hjem og din hverdag. Det er gratis og uforpligtende — og du slipper for gætværk.

Sådan fungerer 3byggetilbud.dk:

Du beskriver kort din opgave – 3byggetilbud.dk matcher dig med tre håndværkere, som sender dig deres skarpeste tilbud. Det er hurtigt, nemt – og fuldstændig gratis.