Radonsikring i gammelt hus

Radon sniger sig op fra jorden og ind gennem revner i gulv og fundament – særligt i ældre huse. Forestil dig den usynlige gas, der trækkes ind som kold kælderluft en vintermorgen. Her får du en konkret, jordnær guide til radonsikring i gammelt hus, så du kan vælge den rigtige løsning, undgå dyre fejltagelser og få indeklimaet i sikkerhed. Vil du hurtigt videre? Få tre uforpligtende tilbud fra fagfolk og sammenlign løsning, pris og tidshorisont.

Hvad koster radonsikring i gammelt hus?

De fleste ældre parcel- og murermestervillaer kan radonsikres for et overslag på 15.000–75.000 kr., afhængigt af metode, adgangsforhold og hvor højt radonniveauet ligger. Enkle tætninger og styret ventilation er billigst; radonsug, radonbrønd og nye gulvopbygninger er dyrere, men ofte mest effektive. For membranløsninger ligger prisen typisk i intervallet 500–1.200 kr./m². Vælges en for svag løsning, risikerer du at betale to gange, fordi radon vender tilbage, og arbejdet skal udvides.

Konkrete priseksempler på radonsikring i gammelt hus

Radonsikring i gammelt hus Pris pr. m² Samlet pris
Tætning af revner og rørgennemføringer i kælder/terrændæk (80 m²) 150–300 kr./m² 12.000–24.000 kr.
Radonsug via radonbrønd med 1 sugepunkt i terrændæk (120 m² hus) 150–250 kr./m² 18.000–30.000 kr.
Radonmembran og nyt slidlag på kældergulv (60 m²) 700–1.200 kr./m² 42.000–72.000 kr.

Hvad påvirker prisen på radonsikring i gammelt hus?

Prisen afhænger af, hvor let radon kan styres væk, og hvor indgribende arbejdet er. Hvis disse forhold undervurderes, ender projektet ofte med ekstraarbejde og fordyrende ændringer.

  • Fundamenttype: Kælder, krybekælder eller terrændæk afgør, om radon suges, ventileres eller stoppes med membran – ellers risikerer du en løsning, der ikke virker i praksis.
  • Radonniveau: Jo højere måling (Bq/m³), desto mere robust løsning kræves – undervurdering betyder, at niveauet ikke falder nok.
  • Adgangsforhold: Trang kælder, lav krybekælder og svært el-træk til ventilator hæver timeforbrug og pris, hvis ikke der planlægges for det.
  • Bygningslækager: Mange revner og gennemføringer kræver omhyggelig tætning, ellers finder radon blot nye veje ind.
  • Valg af løsning: Tætning og styret ventilation er billigere; radonmembran og nyt gulv er dyrere, men kan være nødvendigt ved gamle, porøse terrændæk for at undgå tilbagevendende problemer.

Jo mere målrettet løsningen tilpasses huset, jo færre “forsøg” og efterjusteringer behøver du – det sparer både tid og penge.

Radonmåling: Første skridt til radonsikring i gammelt hus

Før du vælger løsning, skal radonniveauet måles korrekt. Brug sporfilm (små doseræske-målere) i mindst 60 dage i fyringssæsonen; det giver et retvisende gennemsnit i Bq/m³. Hurtigtests kan bruges til screening, men bør følges op med langtidsmåling.

  • Hvor skal du måle?: Opholdsrum i stueplan og kælder, især rum med gulv mod jord. Placér måleren væk fra vinduer og ventilation, ellers bliver resultatet misvisende lavt.
  • Hvornår bør du reagere?: Over ca. 100 Bq/m³ anbefales reduktion; nær eller over 200 Bq/m³ bør du handle hurtigt – ellers udsætter du familien for unødig risiko.

Efter radonsikring i gammelt hus bør du altid eftermåle for at dokumentere effekten – og justere, hvis niveauet ikke er lavt nok.

Metoder til radonsikring i gammelt hus

Valg af metode afhænger af husets konstruktion og måleresultater. Ofte kombineres 2–3 tiltag for at sikre stabilt lavt niveau året rundt.

Radonsug og radonbrønd

Radonsug er en kontrolleret udsugning under gulvet, der skaber let undertryk i jorden og trækker radon væk fra huset. Et sugepunkt bores gennem gulvet til det kapillarbrydende lag og tilsluttes en lille ventilator, som sender luften over tag.

  • Hvornår egner det sig?: Terrændæk og kældre med gruslag under gulvet. Effektivt ved middel til høje niveauer; ellers risikerer du, at radon fortsat siver op.
  • Fordele/ulemper: Sikker effekt og mulighed for finjustering; kræver el, lidt driftstøj (typisk lavt) og eftermåling. Årlige driftsomkostninger 400–900 kr. for strøm er almindelige, som du ellers skal lægge oveni senere afhjælpning.

Insidertip: Ét velplaceret sugepunkt kan dæmpe hele huset, men i store eller “opbrudte” planer kræves ofte 2–3 punkter for at undgå “døde zoner”.

Tætning af revner og gennemføringer

Tætning begrænser radonens nemmeste indtrængningsveje: sokkelrevner, gulv/væg-samlinger og rørgennemføringer. Brug elastisk fugemasse og manchetter, og husk også gulvafløb og revner i trappevanger.

  • Hvornår egner det sig?: Ved lave til moderate niveauer eller som supplement til radonsug – alene er det sjældent nok på sigt.
  • Fordele/ulemper: Billigt og hurtigt, men sjældent nok alene – og nye revner kan opstå over tid, så uden tilsyn stiger radon igen.

Praktisk scenario: Du bor i et 70’er-hus med terrændæk og måler 120 Bq/m³. Systematisk tætning sænker ofte til under 100 Bq/m³ – og kan kombineres med en diskret radonbrønd, hvis målingen svinger.

Radonmembran og nyt terrændæk

I gamle huse med træt gulv på jord eller meget porøst terrændæk kan en ny gulvopbygning med radonmembran være den varige løsning. Membranen svejses tæt omkring gennemføringer, og ovenpå lægges nyt slidlag og gulv.

  • Hvornår egner det sig?: Ved renovering, udskiftning af gulvvarme eller hvis andre metoder ikke når målet.
  • Fordele/ulemper: Meget sikker barriere, men indgribende og relativt dyr – kræver erfaren entreprenør for at undgå svage punkter, ellers går effekten tabt.

Overvej at integrere radonrør i opbygningen, så du senere kan tilkoble radonsug, hvis målingen viser behov.

Ventilation (kælder og bolig)

Styret ventilation kan sænke radon ved at fortynde og lede radonholdig luft ud. I kældre virker mekanisk udsugning godt, mens et balanceret ventilationsanlæg med varmegenvinding kan stabilisere trykforhold i beboelsesdelen.

  • Hvornår egner det sig?: Lav til middel radon, især i kælder. Som supplement til tætning eller radonsug for at undgå undertryk ind i boligen.
  • Fordele/ulemper: Forbedrer også fugt og lugt; forkert indregulering kan give undertryk og trække mere radon op, så effekten udebliver.

Husk filterskift og service – et forsømt anlæg mister effekt og kan forværre problemet.

Krybekælder: afdækning og udluftning

I huse med krybekælder lægges en kraftig plastmembran tæt på jorden (inddækning), ofte kombineret med mekanisk ventilation eller radonsug under plasten. Tætte lemme og tætning af rør er afgørende.

  • Hvornår egner det sig?: Ældre huse fra før terrændæk blev standard. Godt mod både radon og jordfugt, så kælderlugten ikke trækkes op i stueplan.
  • Fordele/ulemper: Markant effekt; tilgængelighed og lav frihøjde kan gøre arbejdet tidskrævende, hvilket ellers øger omkostningen.

Erfaringsregel: En ren, kontinuerlig plastdækning med tapede overlap og få gennemføringer er halvdelen af løsningen – resten er styret udluftning.

Tegn og konsekvenser uden radonsikring i gammelt hus

Radon kan ikke ses eller lugtes, men byggeskader og indeklimaforhold kan afsløre risikoen. Derudover har radon en veldokumenteret helbredsmæssig betydning.

  • Bygningsspor: Revner ved gulv/væg, utætte gulvafløb, gamle rørgennemføringer og smuldrende sokkel – udbedres de ikke, bliver radonvejene ved.
  • Indeklima: Træg, tung kælderluft, kondens på kolde flader og markant lugt af jord ved gulv, som forværres om vinteren.
  • Helbred: Øget risiko for lungekræft over tid – risikoen forstærkes, hvis nogen i husstanden ryger.

Scenario: En 30’er-villa med rå kældervægge, sprækker i gulvet og stor skorstenstræk kan fungere som “radonpumpe” om vinteren. Her virker radonsug kombineret med tætning ofte fra dag ét.

Sådan forløber radonsikring i gammelt hus trin for trin

Et vellykket forløb er systematisk og dokumenteret. Når du beder om tre uforpligtende tilbud, kan du kræve samme struktur – så bliver løsningerne sammenlignelige.

  1. Forundersøgelse: Gennemgang af konstruktion, revner, rør og ventilationsforhold. Evt. røgtest for at se luftens vej.
  2. Måling: 60-dages sporfilm i relevante rum. Korttidstest kan bruges til at vælge foreløbig metode.
  3. Løsningsforslag: Tegn, placering af sugepunkter, strømtræk, støjforhold og eftermåling indgår i tilbuddet.
  4. Udførelse: Tætning, boring og rørføring, montering af ventilator/radonbrønd og evt. membranarbejde.
  5. Indregulering: Justering af suge- og luftmængder. Simpelt manometer kan vise stabilt undertryk.
  6. Eftermåling: Ny 60-dages måling dokumenterer niveauet. Finjuster ved behov.

Bed om en målsat løsning (fx under 100 Bq/m³) og skriftlig plan for eftermåling – det giver tryghed og et klart succeskriterium.

Gør-det-selv eller fagmand til radonsikring i gammelt hus?

Nogle dele kan du selv: tætning af synlige revner, udskiftning af gulvafløb til tætte modeller og opsætning af kælderudsug. Men boring til radonbrønd, svejsning af membran og korrekt indregulering af ventilation kræver erfaring.

  • Gør-det-selv: Godt til mindre tætninger og forberedelse; lav materialpris, men kræver tålmodighed og grundighed – ellers bliver resultatet kortvarigt.
  • Fagmand: Hurtig diagnose, korrekt dimensionering og dokumenteret effekt – ofte billigere i længden end “forsøg og fejl”.

Insidertip: Aftal på forhånd, at entreprenøren står for eftermåling og justering, så du ikke efterlades med en ventilator, der kører uden at ramme målet.

Typiske fejl ved radonsikring i gammelt hus

En håndfuld klassikere får radonniveauet til at svinge – eller slet ikke falde. Undgå dem med disse fokuspunkter.

  • Ét tiltag alene: Tætning uden styring af tryk/luft skuffer ofte. Kombinér løsninger efter måleresultat.
  • Forkert ventilator: For lille (ingen effekt) eller for stor (kulde/undertryk). Dimensionering er nøglen.
  • Manglende rørføring: Udsugning må ikke munde ud ved sokkel eller under udhæng – før over tag.
  • Glemt eftermåling: Uden dokumentation aner du ikke, om niveauet holder sommer og vinter.
  • Utæt membran: En enkelt dårlig svejsning gør hele fladen værdiløs. Brug erfarne håndværkere.

Konsekvensen er ofte ekstraregninger og et indeklima, der stadig er usikkert – derfor er kontrol og dokumentation lige så vigtige som selve udførelsen.

Drift, strømforbrug og vedligehold efter radonsikring i gammelt hus

De fleste radonsug kører kontinuerligt for at holde stabilt undertryk. En lille ventilator bruger typisk 10–40 W, svarende til cirka 90–350 kWh/år – ofte 300–900 kr. i strøm, afhængigt af elprisen. Planlæg service én gang årligt: tjek rør, lydniveau og eventuel manometervisning.

  • Ventilation: Skift filtre 1–2 gange årligt; rengør ventiler og få anlægget indreguleret ved ændringer i huset.
  • Tætninger: Gennemgå fuger og manchetter ved sæsonskift; udbedr smårevner, før de bliver store.
  • Eftermåling: Gentag langtidsmåling hvert par år – eller efter større ombygninger.

Stabile rutiner holder radonniveauet nede – og sikrer, at investeringen bevarer sin værdi over tid.

FAQ om radonsikring i gammelt hus

Nedenfor finder du korte svar på de spørgsmål, vi oftest møder hos boligejere. Brug dem som pejlemærker – og få altid målt, før du beslutter metode.

  • Skal jeg altid måle først?: Ja, en korrekt langtidsmåling er fundamentet for at vælge løsning og dokumentere effekt efterfølgende.
  • Hvor hurtigt kan jeg se effekt?: Radonsug og udsugning virker ofte samme dag; dokumentation kræver dog 60-dages eftermåling.
  • Kan udluftning med vinduer løse problemet?: Midlertidigt, men ikke stabilt – og sjældent i kældre. Styret ventilation og trykstyring er mere pålideligt.
  • Larmer en radonventilator?: Korrekt monteret er den typisk afdæmpet og placeres ofte på loftet eller udendørs for minimal støj i boligen.
  • Kan jeg få tilskud?: Der er normalt ikke øremærkede tilskud til radon alene, men radonsikring kan ofte koordineres med energirenovering, hvor der findes ordninger.
  • Påtvinger reglerne mig at sænke radon?: For eksisterende boliger er det dit ansvar som ejer at sikre et sundt indeklima; reduktion anbefales over ca. 100 Bq/m³ og bør prioriteres hurtigt ved højere niveau.
  • Hjælper affugtning?: En affugter kan forbedre komfort i kælder, men sænker sjældent radon alene. Kombinér med tætning og/eller udsugning.
  • Hvor placeres sugepunkt bedst?: Typisk i central del af huset over det kapillarbrydende lag. Er huset opdelt af fundamentbjælker, kræves ofte flere punkter.

Er du i tvivl, så bed om tre uforpligtende tilbud med skitser over sugepunkter, ventilationsvej og plan for eftermåling – det gør beslutningen enkel.

Få tre uforpligtende tilbud på radonsikring i gammelt hus

Vil du have ro i maven og dokumenteret lavt radonniveau? Beskriv dit hus kort, vedlæg dine målinger og anmod om tre uforpligtende tilbud. Når fagfolk konkurrerer på samme opgave, får du skarpe priser, klare løsninger og en tidsplan, der passer til din hverdag. Så er din radonsikring i gammelt hus både tryg, effektiv og til at betale.

Sådan fungerer 3byggetilbud.dk:

Du beskriver kort din opgave – 3byggetilbud.dk matcher dig med tre håndværkere, som sender dig deres skarpeste tilbud. Det er hurtigt, nemt – og fuldstændig gratis.