Netpuds af facade

Hvad koster netpuds af facade?

For et almindeligt enfamiliehus ligger prisen typisk mellem 70.000–110.000 kr. for en komplet netpudsning, afhængigt af facadeareal, stillads og reparationer. Regn med ca. 450–700 kr./m² for netpuds af facade inkl. standard forarbejde og slutbehandling.

Konkrete priseksempler på netpuds af facade:

Priserne forudsætter bæredygtigt underlag og almindelig adgang. Er der skjulte skader eller svært terræn, stiger tidsforbrug og dermed regningen.

Hvad påvirker prisen på netpuds af facade?

Flere forhold flytter prisen op eller ned. Kender du dem på forhånd, kan du planlægge budget og undgå overraskelser.

• Facadens tilstand: Løstsiddende puds, dybe revner og fugtskader kræver ekstra reparationer, som øger tidsforbrug og materialer – ellers risikerer du, at nye lag slipper.
• Adgang og stillads: Højder, skrånende terræn, karnapper og svært tilgængelige gavle kræver mere avanceret stillads og flere arbejdsgange, hvilket forlænger processen.
• Materialevalg: Kvaliteten på basepuds, glasfibernet og slutpuds (f.eks. silikat eller silikoneharpiks) påvirker både holdbarhed og pris; billige systemer kan give kortere levetid.
• Detaljer og hjørner: Hjørneprofiler, vindueslysninger, dilatationsfuger og sokkelovergange kræver præcisionsarbejde og ekstra forstærkning – springes det over, kommer revnerne igen.
• Areal og geografi: Større arealer giver typisk lavere m²-pris, mens transport og lokal efterspørgsel kan trække op eller ned og påvirke totaløkonomien.

En grundig forundersøgelse afklarer disse punkter og giver et mere præcist tilbud – og færre ekstraregninger.

Netpuds af facade: hvad er det, og hvornår giver det mening?

Netpuds er et tyndt, armeret pudssystem, hvor et alkalibestandigt glasfibernet indlejres i et lag basepuds og dækkes af et nyt pudslag. Resultatet er en revneresistent, diffusionsåben overflade, der både styrker og forskønner facaden. Tænk på det som en ny, elastisk hud, der fordeler bevægelser i underlaget og forhindrer, at gamle revner “telegraferer” sig op i overfladen.

Typiske scenarier: Du har hårfine revner i en gammel pudset facade, eller malingen skaller af i flager. Uden netpuds vil en almindelig spartling ofte revne igen efter første vinters frost/tø-cykler. Med netpuds bindes hele fladen sammen – og du undgår lappeløsninger, der kun ser pæne ud få måneder.

Som tommelfingerregel virker netpuds bedst på faste, sugende underlag og med korrekt forarbejde. Ellers betaler du for et flot resultat, der ikke holder.

• Godt egnet: Pudsede murværksfacader, letbeton/porebeton, Leca/letklinker og tidligere vandskurede overflader med lokale skader – her får du både styrke og ensartet finish.
• Vær opmærksom: Tæt plastmaling, fedtet eller saltbelastet (saltudblomstret) overflade skal afrenses grundigt – ellers slipper pudsen, og du får blærer og afskalninger.
• Undgå: Aktivt fugtige vægge (vandindtrængning fra sokkel/afdækning), løst murværk eller frostsprængte sten – udbedr skader først, så netpudsen ikke fejler.

Konsekvensen af at springe forarbejdet over er dyr: Pudsen kan “blæse” af i felter, og du ender med at betale to gange for stillads og arbejde.

Netpuds af facade: trin for trin fra forarbejde til finish

Et professionelt forløb har faste milepæle. Her er den typiske proces, så du ved, hvad du køber:

1. Inspektion og test: Facaden gennemgås for revner, løstsiddende puds og fugt. En simpel “tap-test” og prøveafvask afslører bæreevne og sugeevne – overses svagheder, holder pudsen ikke.
2. Afrensning: Alger og snavs fjernes skånsomt; løs puds bankes ned. Tætte malinger afrenses, så basepuds kan hæfte, ellers mister du vedhæftning.
3. Reparation og grunder: Huller udfyldes, og sugende underlag primes for jævn sugeevne. Hjørner og sokkel får profiler, så kanten ikke sprækker.
4. Basepuds + net: Første lag basepuds påføres; glasfibernet indlægges med ca. 10 cm overlap og ekstra forstærkninger diagonalt ved vinduer for at modstå bevægelser.
5. Udjævning og mellemhærdning: Overfladen rettes af; pudsen hærder, så næste lag kan binde ordentligt. Springes hærdetiden over, risikerer du svindrevner.
6. Slutpuds/finpuds: Et dækkende lag i ønsket struktur (finskuret/glat/let struktur) sikrer vandafvisning og ensartet look – for tyndt lag svækker beskyttelsen.
7. Evt. mineralmaling: Ofte afsluttes med diffusionsåben silikat- eller silikoneharpiksmaling for ekstra farvestabilitet og nem vedligehold.

Vejr er afgørende: Arbejdet bør ikke udføres i stærk sol, regn eller frost. For tørre eller for våde forhold giver svag vedhæftning og senere revner.

Netpuds af facade på forskellige underlag

Underlaget bestemmer systemopbygningen og forbruget. Den rette kombination sikrer vedhæftning og holdbarhed.

• Pudset murværk: Ofte ideelt. Løs puds fjernes, og ujævnheder udlignes, så nettet ligger i korrekt dybde – ellers opstår bølger og svagheder.
• Letbeton/porebeton: Meget sugende – kræver grunder og ofte tykkere basepuds for at undgå “brænding” og svagheder; springes det over, smuldrer overfladen.
• Malede facader: Plastmaling skal typisk væk. Silikatmaling kan i nogle tilfælde blive, hvis den sidder fast og er diffusionsåben; ellers slipper lagene i felter.
• Leca/letklinker: Grov struktur kræver ekstra udjævning før netpuds, ellers risikerer du punkterede felter og synligt netaftryk.
• Sokkelovergange: Skal armeres og forsegles korrekt – ellers trækker fugt op og giver afskalninger, især langs nederste meter.

Insider-tip: Lav en “tapeløft-test” på eksisterende maling. Hvis malingen slipper nemt, slipper netpudsen også – uanset hvor god den er.

Netpuds af facade og isolering – skal det kombineres?

Udvendig efterisolering (facadesystem med plader + netpuds) kan være en stærk løsning, når vægge er kolde eller har mange kuldebroer. Her er netpuds en del af systemet og armerer isoleringen.

• Hvornår giver det mening: Ældre huse uden hulmursisolering, kolde ydervægge, store varmetab og behov for ny facade i én omgang – ellers får du kun kosmetik uden komfortløft.
• Pris og gevinst: Kombinerede systemer koster typisk 1.200–1.800 kr./m², men kan give lavere varmeregning og et markant løft i komfort; ignoreres kuldebroer, får du kondens og skimmelrisiko.
• Myndigheder: Ved ændret facadeudtryk eller tykkere vægge kan der gælde regler; tjek lokalplan og evt. krav til sokkelbredde og gesimser, så du ikke ender med påbud.

Er væggene allerede fornuftigt isolerede, kan ren netpuds af facade være den mest økonomiske vej til en stærk og flot overflade.

Typiske fejl ved netpuds af facade – og deres konsekvenser

Små genveje koster hurtigt dyrt. Her er fejl, vi ofte ser – og hvad de betyder på sigt:

• Manglende overlap i nettet: For korte overlap eller netstød i hjørner giver svage zoner, hvor revner vender tilbage.
• For tyndt pudslag: Hvis nettet ligger for tæt på overfladen, “suger” det sig frem og efterlader mønstre og mikrosprækker.
• Dårlig afrensing: Snavs eller gammel plastmaling forhindrer vedhæftning – hele felter kan løsne sig efter få måneder.
• Ingen ekstra forstærkning: Vindueshjørner og dørhjørner uden diagonalarmering sprækker ved første sæsons bevægelser.
• Forkert vejr: Solbagte eller regnvåde flader giver brændt/udvasket puds – levetiden forkortes markant.

Konsekvensen er næsten altid den samme: vand trænger ind, fryser, og skaden vokser. Korrekt teknik fra start er billigere end akut reparation senere.

Vedligeholdelse efter netpuds af facade

En netpudset facade er robust, men helt vedligeholdelsesfri er den ikke. Lidt løbende pleje forlænger levetiden markant.

Følg disse enkle vaner for at holde overfladen sund – ellers bliver småting hurtigt til dyre skader.

• Skånsom vask: Skyl alger med mildt algemiddel og blød børste. Undgå højtryksrenser tæt på – det åbner overfladen.
• Inspektion hver forår: Tjek sokkel, hjørner og vindueslysninger for smårevner eller skader efter frost/tø.
• Diffusionsåben maling: Når farven skal friskes, brug silikat eller silikoneharpiks – ikke tætte plastmalinger, der fanger fugt.
• Hold tag og inddækninger tætte: Løbende vand fra utætte render sætter sig som mørke striber og nedbryder pudsen.
• Vegetation på afstand: Klip klatreplanter fri – de holder facaden fugtig og slider på overfladen.

Med korrekt pleje holder en netpudset facade typisk 15–30 år, før større vedligehold er nødvendig.

Ofte stillede spørgsmål om netpuds af facade

Her får du korte svar på de spørgsmål, der oftest dukker op – så du undgår fejlkøb og ærgrelser.

• Kan man netpudse oven på maling? Ja, hvis malingen er diffusionsåben og sidder 100 % fast. Plastmaling skal oftest afrenses for at sikre vedhæftning.
• Hvor tykt er netpudssystemet? Typisk 3–6 mm basepuds med net + 1–3 mm slutpuds. Lokale reparationer kan gøre det tykkere nogle steder.
• Hjælper netpuds mod fugt? Netpuds er diffusionsåbent og vandafvisende, men løser ikke kilden til fugt. Årsagen (sokkel, inddækning, kuldebro) skal udbedres først.
• Kan jeg gøre det selv? Mindre felter er mulige for erfarne gør-det-selv’ere, men hele facader kræver teknik og tempo for et jævnt, stærkt resultat.
• Hvornår på året er bedst? Forår og efterår med moderate temperaturer og lavt direkte solindfald giver mest stabile forhold.
• Hvilken maling efter netpuds? Vælg diffusionsåben silikat- eller silikoneharpiksmaling for at bevare facadens “åndbarhed”.
• Hvor længe skal det tørre? Basepuds hærder typisk 1–2 døgn pr. lag afhængigt af vejr; følg producentens anvisninger for interval mellem lag og maling.
• Revner efter netpuds – hvad så? Små hårfine revner kan ofte dækkes med et vedligeholdelsesstrøg; gennemgående revner bør undersøges for bevægelse i underlaget.

Et ekstra råd: Bed entreprenøren dokumentere produkter og lagtykkelser. Det gør fremtidig vedligehold og evt. reklamationer langt nemmere.

Netpuds af facade: Få tre uforpligtende tilbud

Overvejer du netpuds af facade, så få tre uforpligtende tilbud fra specialiserede murere/entreprenører. Det giver dig konkrete priser, realistisk tidsplan og tryghed i, at facaden bliver smuk – og holder. Jo bedre beskrivelse af husets tilstand du giver, jo skarpere tilbud får du tilbage.