Faskine

En faskine er din stille hjælper mod vand på græsplænen, oversvømmede fliser og fugtig sokkel. Den leder regnvand fra tag og belægning ned i jorden på egen grund – uden at belaste kloakken. Overvejer du en løsning, der både forebygger skader og giver ro i maven ved skybrud, så få tre uforpligtende tilbud fra erfarne fagfolk og se, hvad der passer til netop din grund.

Hvad koster en faskine?

En typisk faskine til et almindeligt parcelhus koster samlet 18.000–45.000 kr., afhængigt af tagareal, jordbund og adgangsforhold. For små anlæg til carport/terrasse kan prisen være lavere, mens større huse med lerjord og lang rørføring koster mere. Prisniveau: 6.000–12.000 kr. pr. m³ faskinekapacitet inkl. kassetter, filterdug, sandfang og gravearbejde. En korrekt dimensioneret faskine betaler sig – er den for lille, risikerer du overløb og fugtskader; er den for stor, betaler du for unødigt volumen.

Konkrete priseksempler på faskine:

Faskinetype Kapacitet og tagareal Samlet pris
Kompakt faskine til carport (0,8 m³, ca. 60–80 m² tag) 0,8 m³ / 60–80 m² tag 14.700 kr.
Standard faskine til parcelhus (1,5 m³, ca. 100–140 m² tag) 1,5 m³ / 100–140 m² tag 24.500 kr.
Stor faskine med sandfang og 8 m rør (2,5 m³, ca. 160–220 m² tag) 2,5 m³ / 160–220 m² tag 34.800 kr.

Hvad påvirker prisen på en faskine?

Budgettet afhænger af både jord, logistik og krav. Kend drivere­ne, så du undgår dyre overraskelser og får et anlæg, der virker i praksis.

  • Jordtype og nedsivningsevne: Sandjord kræver mindre volumen end lerjord; langsom nedsivning betyder større faskine og mulig ekstra dræn – ellers løber anlægget over ved kraftig regn.
  • Adgangsforhold: Smal indkørsel, trapper eller have med begrænset maskinadgang øger timeforbrug og pris – i værste fald må mere graves i hånden.
  • Rørføring og afstand: Længere ledning fra tagnedløb til faskine, ekstra sandfang og inspektionsbrønde koster ekstra – ellers mangler du serviceadgang og sikkerhed.
  • Retablering: Genskabelse af belægning, bede og græs kan være en stor post, især ved dyre fliser eller granit – uden plan for retablering ender du med synlige spor og ekstraudgifter.
  • Myndighedskrav: Krav om dimensionering, dokumentation og eventuelle prøver kan påvirke både projektering og udførelse – manglende papirarbejde kan forsinke eller stoppe projektet.

Faskine – hvad er det, og hvornår giver det mening?

En faskine er et hulrum i jorden fyldt med plastkassetter eller sten, omviklet med filterdug, der lader regnvand sive langsomt ud i jorden. Den modtager typisk vand fra tagnedløb via en sandfangsbrønd, der opsamler blade og sand. For dig betyder det færre vandpytter, mindre fugt mod soklen og en have, der ikke sejler efter et kraftigt regnvejr.

Forestil dig et skybrud en lørdag eftermiddag: Tagrenderne kaster vand ud på fliserne, og det løber hen mod huset. Med en korrekt dimensioneret faskine forsvinder vandet stille og roligt ned i jorden, i stedet for at presse mod kældervæggen og give saltskjolder eller værre – indtrængning i kælderen.

Faskine: dimensionering og krav

Dimensionering handler om, hvor meget vand din faskine skal kunne modtage i et regnskyl, inden det siver væk. To ting styrer størrelsen: tagareal/belægning og jordens nedsivningsevne. En nedsivningstest (en simpel praktikertest, hvor man måler hvor hurtigt vand forsvinder fra et hul) giver det bedste beslutningsgrundlag. Fagfolk taler om kf-værdi, altså hvor hurtigt vand kan trænge gennem jorden.

  • Tommelfingerregler: I sandet jord kan 1 m³ faskine ofte dække 80–120 m² tag; i mere leret jord 40–60 m² – underdimensionering giver overløb og fugtrisiko omkring huset.
  • Dimensionerende regn: Der projekteres som regel efter kraftig kortvarig regn, så faskinen ikke “løber over” ved normale byger – ellers står vandet i nedløb og sandfang.
  • Overløb: Et kontrolleret overløb (til regnvandsledning eller regnbed) kan være et krav, hvis kommunen ønsker sikkerhed ved ekstreme hændelser – uden det kan vand finde ukontrollerede veje mod fundamentet.

Afstande og krav fastsættes af kommunen, men typiske retningslinjer er: mindst 5 m fra bygningens fundament, 2 m til skel og 25 m til drikkevandsboring. Der kan være skærpede afstande ved kælder, lerjord og høj grundvandsstand. Tjek altid lokale bestemmelser, før du går i gang.

Faskine: materialer og løsninger

De fleste private vælger moderne plastkassetter med høj hulrumsprocent, der giver stor kapacitet på lidt plads. Alternativt kan en stenfaskine bruges, men den fylder mere for samme kapacitet. Uanset løsning skal vandet forbehandles gennem et sandfang, så slam og blade ikke tilstopper filterdugen.

  • Plastkassetter: Høj kapacitet, lette at håndtere, kan serviceres via inspektionsrør og optager mindst plads i haven – kompakt løsning med lav risiko for sætninger.
  • Stenfaskine: Billige materialer, men lavere hulrumsprocent; kræver mere udgravning og giver ofte højere totalpris i arbejdsløn – ellers ender du med et stort hul for lidt effekt.
  • Regnbed + faskine: Et plantedyk koblet til faskinen aflaster ved skybrud, øger biodiversitet og fungerer som “sikkerhedsventil” – uden aflastning kan spidsbelastninger give stående vand.
  • Sandfang/inspektionsbrønd: Forlænger levetiden markant og gør service nem; et must ved nedløb fra tage med mos og blade – uden forfiltrering sander anlægget til.

En lille ekstra detalje, der gør stor forskel: Et inspektionsrør op ad faskinen gør det muligt at måle vandstand efter regn – et tidligt varsel, hvis anlægget begynder at sande til.

Faskine: trin-for-trin installation

Det er fristende at grave selv, men præcis udførelse er afgørende for holdbarheden. Her er et overblik, så du ved, hvad håndværkeren gør – eller hvad du skal være opmærksom på som bygherre.

Faskine: placering og udgravning

Placeringen afgør, om vandet løber væk fra huset og kan håndteres sikkert. En god start sparer både tid og efterreparationer.

  • Placering: Vælg et lavt punkt i haven, i passende afstand til huset, og med mulighed for overløb; undgå områder med træers kraftige rødder – ellers risikerer du tilbageløb eller rodindtrængning.
  • Udgravning: Grav i frostfri dybde, typisk 0,7–1,2 m; bunden afrettes og komprimeres let, så kassetterne ligger plant – ujævn bund kan skade kassetter og reducere kapaciteten.

Faskine: opbygning

Selve opbygningen sikrer, at vand kan passere frit, mens jord og slam holdes ude. Små fejl her forkorter levetiden markant.

  • Filterdug: Udgravningen fores med en robust filterdug, som holder jord ude og vand inde, så faskinen ikke sander til – uden dug mister anlægget hurtigt effekt.
  • Kassetter/sten: Kassetter samles og placeres; ved sten anvendes vasket singels (råsten) med stor hulrumsprocent – urene materialer giver tilstopning og dårlig nedsivning.
  • Tilslutning: Drænrør fra sandfang føres ind i faskinen med let fald (5–10‰) og gerne med inspektionsmulighed – manglende fald giver stående vand og lugt.
  • Tildækning: Dugen foldes om anlægget, og der fyldes op med sand/jord; afslut med græs, flis eller belægning – forkert tildækning kan give sætninger i belægningen.

Et kort scenarie: En faskine placeres for højt, næsten i niveau med terræn. Ved kraftig regn står vandet i rør og sandfang – og presses tilbage mod nedløbet. Med korrekt dybde og fald løber vandet frit, og du undgår “gurglen” i nedløbsrørene.

Faskine på lerjord eller ved høj grundvandsstand?

Lerjord kan være en udfordring, fordi vandet siver langsomt. Det betyder større volumen, grundigere forbehandling og i visse tilfælde at nedsivning slet ikke er tilladt. Høj grundvandsstand giver samme problem: vandet har ikke “plads” til at forsvinde.

  • Nedsivningstest: Et simpelt feltforsøg viser, om jorden kan tage imod vand; uden den famler man i blinde – og risikerer et anlæg, der ikke virker.
  • Opdel tagflader: Del trafikken mellem flere faskiner eller kombiner med regnbed, så hvert delanlæg bliver mindre og mere effektivt – ellers overbelastes én enkelt faskine.
  • Overløbssikkerhed: Planlæg et nødafløb til regnvandsledning eller græsareal, hvor vandet kan stå uden skade – uden kontrolleret vej løber vandet de forkerte steder hen.

Hvis jorden ikke kan modtage vand, kan løsningen være forsinkelse med regnvandstank eller helt at aflede til regnvandskloak, hvis den findes på vejen. Her rådgiver kommunen om, hvad der er tilladt på din adresse.

Faskine: vedligeholdelse og levetid

En korrekt udført faskine er næsten vedligeholdelsesfri, men “næsten” er nøgleordet. Små rutiner sikrer, at den fungerer i årtier og ikke taber kapacitet stille og roligt.

  • Sandfang: Tøm én gang årligt eller efter kraftige bladefald; slam og blade er den hyppigste årsag til tilstopning – undlades det, kan du få overløb og fugt ved soklen.
  • Inspektion: Kig i inspektionsrør efter store regn; står vandet længe, er det tegn på nedsat kapacitet – reager i tide, så undgår du opgravning.
  • Spuling: Dræn og tilløb kan spules ved begyndende blokering; det er en billig forsikring mod opgravning – udsættelse gør problemet dyrere.

Bemærk, at belægning over faskinen bør være “let” – græs, bede eller let trafikerede fliser. Tunge køretøjer kan deformere kassetter, medmindre anlægget er dimensioneret til det.

Faskine: tilladelser, regler og ansvar

De fleste kommuner kræver ansøgning for nedsivning af tag- og overfladevand. Det handler om at beskytte grundvandet og sikre hensyn til naboer. Projekteringsmateriale kan omfatte simpel dimensionering, situationsplan og dokumentation for afstande. Få en fagperson til at hjælpe, så du undgår afslag og forsinkelser.

  • Separatkloakerede områder: Ofte opfordres der til lokal afledning (LAR), og du kan i nogle tilfælde få nedsat vandafledningsbidrag – manglende afklaring koster dig potentielle besparelser.
  • Beskyttelseszoner: Nær drikkevandsboringer og i særlige områder kan nedsivning være forbudt eller kræve ekstra foranstaltninger – overtrædelse kan medføre påbud.
  • Nabo- og skelhensyn: Vand må ikke ledes ind på naboens grund; planlæg oversvømmelsesveje på egen matrikel – ellers risikerer du nabostrid og erstatningskrav.

Ansvar følger ejendommen. En veldokumenteret løsning med korrekte tegninger og fotos fra udførelsen er derfor en klar fordel ved senere salg.

Faskine: fejl, symptomer og hurtige løsninger

Når en faskine ikke fungerer, viser haven det hurtigt. Heldigvis er mange fejl til at rette, hvis man handler i tide.

  • Vandpytter ved nedløb: Ofte tilstoppet sandfang eller tilløb; rens og spul før du overvejer opgravning – ignoreres det, forværres tilstopningen.
  • Langsom tømning: Kan skyldes siltet filterdug; etabler ekstra forbehandling eller sekundær faskine som aflastning – ellers bliver kapaciteten stadigt ringere.
  • Tilbageløb i kælder: Manglende overløb eller utilstrækkeligt fald; planlæg et sikkert overløb væk fra huset – uden det kan vand presses ind i kælderen.
  • Rodindtrængning: Trærødder søger vand; hold afstand til store træer eller brug rodbarriere omkring tilløb – ellers vokser rødderne ind og blokerer.

Et realistisk scenarie: Efter fem år begynder vandet at stå længere i sandfanget. En servicering med spuling af rør og udskiftning af sandfangsindsats til få hundrede kroner kan give dig “ny” kapacitet – i stedet for at skulle grave hele anlægget op.

Faskine og regnvandstank i kombination

Vil du både nedsive og genbruge regnvand, er kombinationen af regnvandstank og faskine oplagt. Tanken leverer gratis vand til have og wc, mens faskinen håndterer overskud ved fuld tank eller skybrud. Det reducerer faskinens nødvendige størrelse og gør anlægget mere robust.

  • Forfiltrering: Filterkurv i tank eller nedløbsfilter aflaster både tank og faskine – uden filtrering sander systemet hurtigere til.
  • Styring: En simpel overløbsventil sikrer, at vand først gemmes og siden nedsives – automatisk, så du undgår spild og overløb.

Overvej samtidig regnbede eller permeable belægninger, så hele haven arbejder med i løsningen. Små tiltag mange steder giver mere effekt end ét stort.

Faskine: FAQ for private

Her får du korte svar på de spørgsmål, boligejere oftest stiller – så du kan komme trygt fra idé til færdigt anlæg.

  • Skal jeg søge tilladelse til faskine? Ja, i de fleste kommuner. Ansøgning er ofte enkel, men tjek krav til afstande og dokumentation.
  • Kan jeg selv etablere en faskine? Ja, men korrekt dimensionering, fald og forbehandling er afgørende. Overvej faglig hjælp til projektering og grove arbejder.
  • Hvor langt fra huset skal faskinen ligge? Typisk mindst 5 m fra fundament; kommunen kan stille andre krav ved kælder eller svage jordbundsforhold.
  • Hvad hvis min jord er meget leret? Få lavet nedsivningstest. Alternativt kombiner med regnbed, større volumen eller afled til regnvandsledning, hvis tilladt.
  • Hvor længe holder en faskine? 20+ år ved korrekt forbehandling og vedligehold; manglende sandfang er den hyppigste årsag til kort levetid.
  • Kan faskinen ligge under indkørslen? Ja, men kun hvis den er dimensioneret til trafiklast og korrekt tildækket. Ellers placér under græs/bede.
  • Hvad med vinter og frost? Faskiner ligger under frostlinjen, og vandet fordeler sig i jorden. Sørg for fritløbende rør med korrekt fald.

Få tre uforpligtende tilbud på faskine

En velfungerende faskine er billigere end en vandskadet kælder og en plæne, der sejler. Lad en autoriseret entreprenør eller kloakmester stå for dimensionering, ansøgning og den praktiske udførelse – så ved du, at løsning, dokumentation og garanti er i orden. Få tre uforpligtende tilbud, sammenlign pris og løsning, og vælg den fagperson, der forstår netop din grund og dine ønsker.

Sådan fungerer 3byggetilbud.dk:

Du beskriver kort din opgave – 3byggetilbud.dk matcher dig med tre håndværkere, som sender dig deres skarpeste tilbud. Det er hurtigt, nemt – og fuldstændig gratis.