En jord til vand-varmepumpe er det samme som jordvarme og kaldes også en væske til vand-varmepumpe. Den henter varme fra jorden og bruger den til at opvarme boligens vandbårne varmesystem og varmt brugsvand. Løsningen giver stabil drift uden en udendørs ventilator, men kræver plads til jordslanger eller mulighed for boring. Om den er merprisen værd sammenlignet med luft til vand, afhænger især af varmebehovet og etableringsomkostningerne.
En jord til vand-varmepumpe med vandrette jordslanger koster typisk 130.000–230.000 kr. for et almindeligt parcelhus, inklusive moms, varmepumpe, jordslanger, varmtvandsbeholder og standardinstallation. Med lodret boring er prisen typisk 180.000–300.000 kr. pr. komplet anlæg. Større elarbejder, radiatorudskiftning og omfattende retablering af haven kan komme oveni.
| Eksempel på projekt | Forudsætninger | Vejledende samlet pris inkl. moms |
|---|---|---|
| Mindre parcelhus, ca. 130 m² | Moderat varmebehov, vandrette slanger og let maskinadgang til en tilstrækkelig stor have | 130.000–165.000 kr. |
| 70’er-villa, ca. 160 m² | Vandrette slanger, almindelige jordforhold og eksisterende vandbåret varme | 160.000–210.000 kr. |
| Ældre hus, ca. 180 m² | Større varmebehov og lodret boring dimensioneret efter lokale jordlag | 220.000–300.000 kr. |
Eksemplerne er budgetoverslag, ikke faste priser efter boligareal. To lige store huse kan have meget forskelligt varmebehov. Boredybde, slangelængde og varmepumpens effekt skal derfor beregnes til det konkrete projekt.
Bed om en udtrykkelig beskrivelse af leverancen. En lav anlægspris er ikke nødvendigvis billigst, hvis elarbejde, jordkørsel og retablering først afregnes bagefter. Priserne her er før eventuelt tilskud.
De vigtigste forudsætninger er et vandbåret varmesystem, en egnet varmekilde i jorden og mulighed for at få projektet godkendt. Har huset kun elradiatorer, skal udgiften til radiatorer eller gulvvarme og nye rør regnes med særskilt.
Som en indledende tommelfingerregel kan et vandret slangefelt kræve omkring 1,5–2,5 gange det opvarmede boligareal, men behovet kan være større ved højt varmeforbrug eller mindre gunstige jordforhold. For et hus på 160 m² svarer det til cirka 240–400 m² anvendeligt areal. Det er ikke det samme som grundens samlede størrelse.
Hus, indkørsel, eksisterende installationer og arealer med planlagt byggeri skal indgå i vurderingen. Slangelængden er en anden størrelse end havearealet: Et parcelhus kan eksempelvis have brug for 300–600 meter slange fordelt over flere kredse. Den endelige løsning afhænger af varmebehov, jordens varmeledning og slangeafstand.
Vandrette slanger lægges typisk omkring 0,9–1,2 meter under terræn efter projektets anvisninger. Det er normalt den billigste etableringsform, men kræver opgravning af et større haveareal.
Lodret jordvarme bruger en eller flere dybe boringer og kræver langt mindre plads ved overfladen. Til parcelhuse kan boringer eksempelvis være 80–200 meter dybe, men antal og dybde kan ikke vælges ud fra boligareal alene. Geologi, grundvandsforhold, myndighedskrav og varmebehov er afgørende.
Boring skåner typisk en større del af haven, men kræver stadig adgang for borerig og plads til arbejdet. Merprisen bliver ikke automatisk tjent hjem gennem bedre effektivitet.
Mange ældre huse kan opvarmes med jordvarme og de eksisterende radiatorer. Det afgørende er, om radiatorerne kan afgive tilstrækkelig varme ved en forholdsvis lav fremløbstemperatur. Gulvvarme er velegnet, fordi den typisk arbejder ved omkring 30–40 °C.
Hvis huset kræver 60–70 °C på kolde dage, bør varmesystemet undersøges nærmere. Udskiftning af to-tre radiatorer i de koldeste rum kan i nogle huse være tilstrækkeligt og eksempelvis koste 10.000–25.000 kr. inklusive montage, afhængigt af radiatorer og rørarbejde.
Jordvarme har ofte lavere elforbrug, men luft til vand kræver normalt en mindre investering. Det rigtige valg afhænger derfor ikke kun af virkningsgraden, men også af varmebehov, støjhensyn, haveindgreb og hvor længe du forventer at beholde boligen.
| Forhold | Jord til vand | Luft til vand |
|---|---|---|
| Etablering | Ofte 30.000–70.000 kr. dyrere med vandrette slanger; boring kan øge forskellen | Normalt lavere startpris og intet slangefelt |
| Elforbrug | Typisk lavere ved sammenlignelige anlæg og temperaturkrav | Typisk højere, især i kolde perioder |
| Udendørs støj | Ingen ventilator ved jordslanger eller boring | Udedel med ventilator, som kræver egnet placering |
| Haveindgreb | Gravning eller boring samt efterfølgende retablering | Begrænset indgreb til fundament, rør og afledning af afrimningsvand |
| Senere udskiftning | Jordslanger kan ofte genbruges efter kontrol af stand og kapacitet | Der er ikke et jordslangeanlæg at genbruge |
Antag et årligt varmebehov på 12.000 kWh inklusive varmt brugsvand, en faktisk årsvirkningsgrad på 4,0 for jordvarme og 3,2 for luft til vand samt en gennemsnitlig samlet elpris på 2,50 kr./kWh.
Koster jordvarmen 50.000 kr. mere at etablere, er den simple tilbagebetaling af merprisen cirka 27 år. Her er jordvarme ikke nødvendigvis det økonomisk bedste valg, selv om strømforbruget er lavere.
Ved et årligt varmebehov på 28.000 kWh inklusive varmt brugsvand og samme elpris og årsvirkningsgrader bliver regnestykket:
En merinvestering på 50.000 kr. har her en simpel tilbagebetalingstid på cirka 11,4 år. Kræver grunden derimod en dyr boring, bliver tilbagebetalingstiden længere. Eksemplet forudsætter, at husets radiatorer kan levere varmen ved temperaturer, der gør de valgte årsvirkningsgrader realistiske.
Begge eksempler er illustrative og ser bort fra finansiering, forskelle i service, reparationer og fremtidige energipriser. Støjfri have og mulighed for senere genbrug af jordslanger kan have selvstændig værdi, men er ikke indregnet.
Skeln mellem to besparelser: Gevinsten ved at udskifte olie eller gas er ikke den samme som den ekstra gevinst ved at vælge jordvarme frem for luft til vand. En investering på 176.000 kr. og en årlig nettobesparelse på 12.000 kr. i forhold til det gamle fyr giver eksempelvis cirka 14,7 års simpel tilbagebetaling før eventuelt tilskud.
Ved nybyggeri er gravearbejdet ofte lettere at koordinere, før haven anlægges. Til gengæld kan husets lave varmebehov betyde, at jordvarmens driftsfordel i kroner er beskeden.
I jordslangerne cirkulerer en frostsikret væske, også kaldet brine, som optager varme fra jorden. Varmepumpens kølekreds og kompressor hæver temperaturen, så energien kan bruges til radiatorer, gulvvarme og varmt brugsvand. Jordens temperatur varierer mindre end udeluftens, men afhænger blandt andet af årstid, dybde og belastning af slangefeltet.
COP angiver effektiviteten ved bestemte driftsforhold. SCOP er en standardiseret sæsonværdi, der bruges til sammenligning af produkter. Den faktiske årsvirkningsgrad beskriver derimod forholdet mellem leveret varme og elforbrug i den konkrete installation over et år. Tallene er derfor ikke nødvendigvis ens.
Som vejledende budgetforudsætning kan en faktisk årsvirkningsgrad på omkring 3–4,5 være relevant. Et varmebehov på 20.000 kWh giver dermed cirka 4.400–6.700 kWh el om året. Ved 2,50 kr./kWh svarer det til cirka 11.000–16.750 kr. i el, eksklusive service.
Et for lille slangefelt kan give meget lave brinetemperaturer og dårligere effektivitet. En overdimensioneret varmepumpe kan omvendt give unødigt mange start og stop, især hvis den ikke kan regulere langt nok ned. Bed derfor om beregningsgrundlaget frem for alene en angivelse af anlæggets kW.
Myndighedsafklaringen gælder både vandrette jordslanger og lodret boring. Kontakt kommunen, og få afklaret den nødvendige tilladelse, før arbejdet sættes i gang. Grundvandsbeskyttelse, drikkevandsboringer, skel og eksisterende ledninger kan påvirke mulighederne.
Arbejdet på ejendommen tager ofte flere dage, mens det samlede projekt kan strække sig over uger eller måneder på grund af sagsbehandling og planlægning. Aftal også, hvor længe huset eventuelt er uden varme og varmt vand.
Der findes ikke én afstandsregel, som kan bruges ukritisk på alle jordvarmeprojekter. Følg kommunens tilladelse og de gældende regler for den valgte anlægstype og frostsikringsvæske.
Jordvarme kræver forholdsvis lidt løbende vedligehold, men anlæggets drift bør følges. Registrér gerne elforbrug og produceret varme, hvis anlægget har målere, så ændringer opdages tidligt.
Et eftersyn kan blandt andet omfatte brinetryk, frostsikring, filtre, ekspansionsbeholder og styring. Kolde rør skal være korrekt isoleret mod kondens. Undersøg stigende elforbrug, hyppige alarmer eller meget elpatrondrift frem for blot at hæve varmekurven.
Varmepumpepuljen kan være relevant ved udskiftning af en støtteberettiget varmekilde. Kontrollér den aktuelle ansøgningsstatus og de officielle vilkår hos Energistyrelsen eller SparEnergi, herunder krav til bolig, eksisterende opvarmning og fjernvarmeplaner. Puljens åbning og betingelser kan ændre sig.
Indregn ikke et tilskud som sikkert, før du har fået tilsagn. Afklar også reglerne, før du accepterer et bindende tilbud eller starter arbejdet.
Sammenlign tilbud på samme forudsætninger. Et tilbud med lavere forventet elforbrug er kun bedre, hvis beregningen bygger på samme varmebehov, brugsvandsforbrug og temperaturkrav.
Ja, i denne sammenhæng. Jord til vand beskriver, hvor varmen kommer fra, mens væske til vand beskriver varmeoverførslen fra væsken i jordslangerne til boligens vandbårne varmesystem. Begge betegnelser bruges om jordvarme.
Der er ingen udendørs ventilator, men kompressor og cirkulationspumper kan høres indendørs. Placering i et egnet teknikrum, vibrationsdæmpning og korrekt rørmontage mindsker risikoen for gener i opholdsrum.
Ja, normalt til græsplæne og almindelig havebrug. Større træer, tæt belægning, bygninger og dybe gravearbejder skal vurderes i forhold til slangerne og anlæggets varmeoptag. Gem en præcis tegning over slangeføringen, og afklar fremtidige haveprojekter med installatøren.
Ja. Varmepumpen opvarmer brugsvandet i en integreret eller separat beholder. Beholderens størrelse skal passe til husstandens forbrug, og anlæggets temperaturprogram skal følge fabrikantens anvisninger om hygiejne og legionellaforebyggelse.
Ja, varmepumpen kan bruge strøm fra solcellerne, når produktion og forbrug falder sammen. Solceller producerer dog mest om sommeren, mens opvarmningsbehovet er størst om vinteren. Regn derfor ikke med, at egenproduktionen dækker hele varmepumpens årsforbrug direkte.
Ikke nødvendigvis. Fugtig jord kan være en fordel for varmeoptaget, men kan gøre gravearbejdet mere besværligt. Jordbund og vandforhold skal indgå i både dimensionering, metodevalg og pris.
Beskriv din opgave. 3byggetilbud.dk kontakter dig og vurderer, hvilke håndværkere der passer til projektet. Du kan derefter sammenligne de tilbud, du modtager, og selv vælge, om du vil gå videre.